Nyheder: En side om vores slægt
   Efternavn:   Fornavn:
Login
Avanceret søgning
Efternavne
Nyheder
Mest Eftersøgte
Billeder
Historier
Dokumenter
Videoer
Optagelser
Albummer
Alle medier
Kirkegårde
Gravsten
Steder
Notater
Datoer & Årsdage
Rapporter
Kilder
Arkiver
Statistikker
Skift sprog
Bogmærker
Kontakt mig
Registrér for at få en brugerkonto

Christen JESPERSEN

Mand ca. 1570 - eft. 1621  (~ 52 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christen JESPERSEN 
    Født ca. 1570 
    Køn Mand 
    Død eft. 1621 
    Person-ID I1320  Familien Povlsen
    Sidst ændret 12 mar. 2015 

    Børn 
     1. Esper CHRISTENSEN,   f. ca. 1600,   d. eft. 1664  (Alder ~ 65 år)
    Sidst ændret 12 mar. 2015 
    Familie-ID F431  Gruppeskema

  • Notater 
    • 1621 bor Christen Jespersen på Store Langelund. Det fremgår af en retsag mod Josva Jensen og hustru, som er anklaget for, at de i fællesskab har begået et uhyggeligt giftmord.

      På den tid bor der adskillige familier på Store Langelund; Josva Jensen og hustru Maren Christensdatter, Josvas svoger Gjøde Jensen og hustru Maren Andersdatter, Jens Ollufsen og hustru Kirsten Jensdatter, Maren og Kirsten Gjødesdatter - formentlig Gjøde Jensens døtre - samt Birgithe Christensdatter, som muligvis er Christen Jespersens hustru.

      Josva Jensen og svogeren, Gjøde Jensen, får 1621 besøg af deres nære slægtning oppe fra Fjends herred, nemlig herredsfoged Knud Christoffersen, også kaldet Knud Smollerup. Under besøget bliver han pludselig syg om natten og dør straks efter. Allerede næste morgen breder der sig det rygte ud i sognet, at Josva Jensen og hans hustru har forgivet herredsfogden for at komme i besiddelse af hans mange penge. De mistænkte indstævnes naturligvis for retten, hvor mange vidner imod dem; men selv hævder de, at de er uskyldige. Alligevel dømmes Josva fredløs af sandemændene. Han griber derfor til den sidste fortvivlede udvej at lade sagen gå til landstinget, hvortil han indstævner alle, som på tinge har vidnet imod ham.

      Christen Jespersen i Langelund bliver indstævnet, fordi han to gange har vidnet, at Josva Jensen og hustru er skyld i Knud Christoffersens død, idet de har forgivet ham.

      Maren Andersdatter og Gjøde Jensen i Langelund indkaldes, fordi de har vidnet ligesom Christen Jespersen, og "at de havde gjort det af Had og Avind [misundelse] og var tilskyndet dertil af Øvrigheden".

      Niels Christensen i Lille Langelund bliver indkaldt, fordi han har vidnet angående nogle ord, som Josva Jensen skulle have sagt ham, hvilket denne kraftigt benægter nogen sinde at skulle have udtalt.

      Jens Ollufsen i Lille Langelund og hustru Kirsten Jensdatter samt Frands Jensen (Josvas bror) i Bjødstrup bliver indkaldt, fordi de har vidnet, at de har nogle penge i forvaring for salig Knud Christoffersen, som Josva Jensen mener i stedet burde være i hænderne på de rette arvinger.

      Birgithe Christensdatter i Store Langelund indkaldes, fordi hun har vidnet angående den stank, som hun påstår var hos Knud Christoffersens lig, men som hun ikke mener plejer at være hos syge eller døde folk. Josva mener ikke, at hun havde haft lejlighed til at vide besked om dette. I stedet mener han, at samme vidnesbyrd er usandfærdigt og vidnet af had og avind.

      Desuden bliver yderligere en mængde sognefolk indstævnet, fordi de også har vidnet imod Josva og hans hustru, som forøvrigt hævder, at mange af vidnesbyrdene er vildige og fremkommet næsten 3 år efter, at Knud Christoffersen lå på sin seng og led strådøden.

      Til den samme dag indstævner hr. Ulrich Sandbjerg, som er overbevist om ægteparrets skyldighed i giftmordet, Marine Andersdatter i Langelund, Maren Gjødesdatter, Frands Jensen i Bjødstrup og Gjøde Jensen i Langelund til landstinget, fordi de på Vrads herredsting og på Hammerum herredsting har vidnet:

      "at en kort Tid førend Gud kaldte salig Knud Christoffersen, blev han syg, som han sad paa en Stol i Josva Jensens Hus, og der blev han siddende som død og blev derefter lagt paa sin Seng i den Tro, at han var død, og blev dog noget til Pas igen".

      Hr. Ulrich Sandbjerg mener, at dette vidnesbyrd er usandfærdigt, da Jens Nielsen, Niels Jensen og Frands Jensen har vidnet for deres søns og broders behjælpning og befrielse, ligesom at forskrevne Gjøde Jensen, Maren Andersdatter og Maren Gjødesdatter med dem er besvogret og derfor ikke er uvildige vidner. Derefter fremlægger hr. Ulrich Sandbjerg et tingsvidne af Hammerum herredsting den 15. november år 1623. Ifølge dette tingsvidne siger Christen Jespersen i store Langelund:

      "at han nærværende hos var i Store Langelund den næste Fredag efter St. Povelsdag 1621, som var den næste Dag, før Knud Christoffersen Smollerup døde om natten. Da saa han ham gangendes udi sine Klæder i Gaarden i Langelund, og ikke ham da fornam nogen Sygdom til ham eller anderledes at være med ham, end som det plejede at være, og noget ud paa Natten, som samme Christen Jespersen laa paa sin Seng udi en Stue i samme Gaard, da kom forskrevne Josva Jensen i Langelund hans hustru Maren Christensdatter til døren, kaldte ham op og sagde, at Knud Smollerup var bleven syg, at han skulde komme ind til deres, det snarest han kunde opstaa, og der han kom ind til Knud Smollerup, laa han død i Sengen med sine Hænder sammenlagt paa sit Bryst, og da blev først optændt et Lys, og Josva Jensen dog ligevel laa stille i Sengen i samme stue, som Knud Smollerup laa død, og var der en slem Stank udi Huset, anderledes end som sædvanligt er hos syge Folk, og straks derefter gik der stærke Rygter og Tidender, at forskrevne Knud Smollerup ved Forgift skulde være omkommen og aflivet af samme Josva Jensen og hans Hustru, Maren Christensdatter, i Langelund".

      Christen Jespersen fortsætter sit vidnesbyrd med:

      "at Knud Christoffersen samme Dag var udi hans Hus hos ham og begærede hans Vogn med noget af hans Qvæg om anden Dagen og sagde sig at ville drage bort fra Langelund fordi han ikke kunne omgaas med forskrevne Josva Jensens hustru, og fordi han ikke længere vilde blive der".

      Derefter vidner Maren Andersdatter i Store Langekund:

      "at imellem Midnat og Dag samme Nat, Knud Christoffersen Smollerup døde, da kom Josva Jensen i Langelund hans Hustru, Maren Christensdatter, til deres Vinduer og bad hendes Husbond, Gjøde Jensen, og hende, at de vilde straks komme ind til deres og sagde, at Knud Smollerup laa og vilde dø; da gik de baade [begge] derind, og der de kom derind, da laa Knud Smollerup død i Sengen, og da stod Josva Jensen og drog i sine Klæder og var nyligen opstanden, og næste Aften, før Knud Smollerup døde om Natten, da kom deres Hund snublendes ind ad deres Dør og lagde sig paa deres Stuegulv, laa og vendte Benene op i Vejret. Da bad hendes Husbond Gjøde, at de skulde give samme Hund noget at labe, saa stod den op og raflet bort igen ud ad Døren, og kunde hun ikke benægte, at hun jo dernæst hørte Rygter og Tidender, at Knud Smollerup af Josva Jensen og hans Hustru ved Forgift skulde være omkommen".

      Derpå vidner Josvas svoger Gjøde Jensen i Langelund:

      "at imellem Midnat og Dag samme Nat, Knud Smollerup døde, da kom Maren Christensdatter, Josva Jensens hustru, til deres Vinduer og bad, at han og hans Hustru skulde komme med snarest ind til deres og sagde, at Knud Smollerup laa og vilde dø; da som han og hans Hustru kom derind, da stod Christen Jespersen ibm. derinde ved Knud Smollerups Sengefødder, og da laa Knud Smollerup død i Sengen, og da stod Josva Jensen paa Gulvet i Stuen og drog i sine Klæder og var endeligen opstanden, og Lyset stod paa Bordet og brændte. Saa tog han og Josva Jensen forskrevne Knud Smollerups Lig af Sengen og lagde det paa Langhalm paa Gulvet. Saa drog de ham af en Skjorte og førte ham i en anden ren Skjorte, saa kom der en ond Lugt og Stank fra ham, og nogen Urenlighed gik bag fra ham samme Tid. Hvad den Hund belangendes, som kom snublendes ind ad hans Dør om Aftenen tilforn, vandt [vidner] og bekender han ligesom hans hustru, Maren Andersdatter, vundet [vidnet] haver, og ikke han hørte eller fornam tilforn nogen Sygdom, hos Knud Smollerup eller anderledes at være, end som det plejer at være, før om Natten, han døde, og straks efter hørte han Rygte og Tidende, at Knud Christoffersen af Josva Jensen og hans Hustru ved Forgift skulde være ved Livet omkommet".

      Niels Christensen i Lille Langelund giver følgende vidneudsagn:

      "at den Nat, Knud Smollerup døde i Langelund, da kom Kirsten Gjødesdatter i Langelund til ham før Dag og efter Befaling begærte af ham, at han skulde komme og gøre en Ligkiste til Knud Smolllerup; saa gik han straks med hende til Langelund, og der han kom ind i Josva Jensens Hus, da gik Jens Nielsen i Nørum derinde med et Lys i sin Haand og nogle Nøgler; da saa han, at Jens Nielsen oplod Knud Smollerups Skrin og hans "Loestønder", og han gik med nogle Penge i sin Haand, som han sagde var ledige og tomme, som han ogsaa selv syntes, de i Sandhed var. Da saa og kiendte han den samme Pung, som Jens Ollufsens Hustru havde de 49 Rixdl. udi at gemme og forvare for Knud Smollerup, som den Dag tilforn er omvunden; samme Tid saa han et Par Læder Underbuxer, der vedfandtes hængendes 4 eller 5 ledige og tomme Penge. En Tid lang, 1½ Aar eller ved det Pas, førend forskrevne Knud Christoffersen døde, da saa han i dennes havende Værge Rusenobeler [guldmønter], Guldkæde, Sølv og Penning udi forskrevne Pung. Han bekendte ogsaa, at han var der for at hjælpe og fly Knud Christoffersens Lig fra et Sted og til et andet i Huset paa Langhalm for Rums Skyld, og saa han, at de førte ham af en Skjorte udi en anden ren Skjorte, og der de rejste ham op, kom der en ond Stank af hans Mund. Desligeste saa han samme Tid, at der var kommen noget Urenlighed bag fra ham. Straks samme Dag hørte han Rygter og Tidender, at Knud Smollerup skulde være af Josva Jensen og hans hustru Maren Christensdatter ved Forgift omkommen og af Dage tagen". Fremdeles vidnede Niels Christensen og bekendte, "at Josva Jensen havde sagt til ham tilforn, at han fik vel Betaling for hvad Omkostning og Besværing han kunde have med Knud Smollerup, og sagde, at hans Aar var kommet, det Aar hans Tid kunde være og blive; thi han kom neppelig levende af Langelund".

      Josva Jensen vandt næppe noget ved at lade sagen gå til landstinget. Dette stadfæster 1623 Sandemændenes dom, der lød på fredløshed; og for at redde sit liv, har han måttet flygte fra hus og hjem og til fremmede egne, hvor han var ukendt; for den fredløse måtte enhver dræbe.

      Christen Jespersen dør engang efter 1621.