Nyheder: En side om vores slægt
   Efternavn:   Fornavn:
Login
Avanceret søgning
Efternavne
Nyheder
Mest Eftersøgte
Billeder
Historier
Dokumenter
Videoer
Optagelser
Albummer
Alle medier
Kirkegårde
Gravsten
Steder
Notater
Datoer & Årsdage
Rapporter
Kilder
Arkiver
Statistikker
Skift sprog
Bogmærker
Kontakt mig
Registrér for at få en brugerkonto

Jens ESPERSEN

Mand 1630 - eft. 1704  (> 75 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Jens ESPERSEN 
    Født 1630  Lund, Gjellerup Sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Fæstegårdmand/selvejer 
    Død eft. 1704 
    Person-ID I1315  Familien Povlsen
    Sidst ændret 12 mar. 2015 

    Far Esper CHRISTENSEN,   f. ca. 1600,   d. eft. 1664  (Alder ~ 65 år) 
    Slægtskab Natural 
    Familie-ID F430  Gruppeskema

    Familie Kirstens TROELSDATTER,   f. før 1635,   d. eft. 1688  (Alder > 55 år) 
    Børn 
     1. Søren JENSEN,   d. 1718
     2. Esper JENSEN,   d. eft. 1718
     3. Troels JENSEN,   f. 1665, Lund, Gjellerup Sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1725, Birk, Gjellerup, Hammerum, Ringkøbing, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 60 år)
    Sidst ændret 12 mar. 2015 
    Familie-ID F428  Gruppeskema

  • Notater 
    • Jens Espersen nævnes første gang 1665 i en skiftesag efter salig Frands Nielsen, delefoged på Herningholm. Blandt akterne i sagen fremføres et regnskab over boets passiver og aktiver, og her hedder det: "Fremlagde Jens Espersen i Lundegaard en sin Regnskabsbog lydende paa Penge 46 Rdlr., folckens Løn". I et register samme år over restancer hos forskellige bønder under Herningholm oplyses det, at Jens Espersen i Lund skylder 7 rdlr. i indfæstning.

      I 1665 er han således fæster på Lundegaard (gård nr. 2) i Lund, Gjellerup sogn ikke at forveksle med Lundgård (gård nr. 9). Gården, der senere bliver kendt som Krogården, er på det tidspunkt i Frantz og Peder Reenbergs eje1.

      Den 16. oktober 1680 køber Jens Esperssen Lundegaard af brødrene Reenberg. Skødet, der er indført i Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 20, fol. 127, lyder som følger:

      Jeg underschrefne Jens Reenbeerg Courator udi Wiborg scolle kiendes og hermed vitterliggiør for alle at ieg paa mine kiære Brødres, nemlig Frantz og Peder Clausen Reenberg deris Vegne og videre Ratification hafver soldt og afhendet saa og fra dennem og deris Arfvinger ligesaa fuldkomment som de selv tilstede var, sælger, skiøder og afhænder til den erlige og aetbare mand Jens Espersen udi Gielderruplund hans Hustru og Arvinger en Gaard liggende udi Gelleruplund, Do Sogn, udi Hammerum Hrd., som dennem arfveligen efter deres kiære salige Forældre ere tilfalden, hvilken Gaard Christen Nielsen og Christen Jensen paaboer, skylder aarligen 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskeppe Byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge, beregnet til 4 Tdr. Htk. 4 Skp. og 2 Alb., hvilken forl. Gd. m. till. Agger, Eng, fischewand og fædrift samt Landgilde og Herlighed, Stedmaal og Søgefald, Ægt og Arbejde og anden Rettighed, visse og uvisse som der tilligger og af Arildstid tilligget haver med hvad Navn det og nævnes kan, saa og hvis Restance paa Gaarden indtil Dato kan restere, hvorpaa hannem er gifven en aparte Specification under min Haand, forbenævnte Jens Espersen hans Hustru og Arvinger skal hafve, nyde, bruge og beholde og sig saa nøttig at giøre som de self bedst veed og kan, med ald sin herlighed, Rendte og rette Tilligelse, och kiendes ieg paa mine Brødres Vegne for dem og deres Arvinger aldeles ingen ydermere Lod, Deel eller Rettighed at have til heller udi bem. Gaard eller nogen des Landgilde, Herlighed eller Rettighed nu efter denne Dag i nogen Maade, mens derfor at hafve oppebaaret af bem. Jens Espersen fuldkommen Betaling og Værd efter min Nøye og Villie saa og paa mine kiære Brødres Vegne tacker hannem for goed betalling udi alle Maader, hvorfor jeg derimod forpligter mig paa mine kiære Brødres og deres Arfvingers Vegne at fri hjemle og fuldkommeligen at tilstaa hannem og hans Arvinger bemeldte Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, som derpaa kan tale eller prætendere og dersom saa sker, at bemeldte Gods heller dets Landgilde eller berettiget Herlighed ved nogen Lov, Dom eller Rettergang formedelst min eller mine kiære Brødres Vanhjemmels Skyld blev forne Jens Espersen eller hans Arvinger fravunden, da forpligter ieg mig paa mine kiære Brødres og deres Arvingers Vegne ved lige saa godt og beleiligt inden Sex Ugers Dag derefter det igien at vederlægge saa det skal blive hannem og hans Arvinger af mig paa mine kiære Brødres og deres og hans Arvingers Vegne holdet uden Skade og skadesløs udi alle Maader oc hafver ieg herforuden til ydermere Bekræftning Fuldmagt givet Niels Thomasen i Herning Bye paa min og mine kiære Brødres Vegne til hvad Ting Jens Espersen det begiærer forne Gaard oc Gods at skiøde til hannem og hans Arvinger efter Loven og Recessen, som det sig bør, og haver ieg til des Bekræftelse dette mit Bref med egen Haand indtil mine Kiære Brødres egen Underskriftelse og Stadfæstelse underskrefuet og mit Zignet hostrøgt og venligen ombedet den erlige agtbare og velfornemme Mand Christen Mouritsen Graae, Borger og Indvaarner udi Viborg, med mig til Vitterlighed at underskrive.

      Datum Viborrig d. 16. Octobris Anno 1680.

      Jens Espersen bliver dermed en af den tids få selvejer-bønder. I markbogen fra 1683 er gård nr. 2 noteret som hans "Self-ejer Godtz, som han intet andet giffuer aff videre end Skatten til Hans Kgl. Mayestät". Gårdens andel i byjorden er da opgjort til 38 tdr. 3 skp. og 1 alb. Men Jens bliver åbenbart et offer for de økonomisk vanskelige tider, for han må allerede 1689 sælge sit selveje tilbage til en af brødrene Reenbeerg (Viborg landstings skøde- og panteprotokol nr. 25, fol. 138):

      Kiendes ieg mig underskrefne Jens Espersen boendis i Gjelleruplund at hafue solgt skiødt og afhendet, saasom ieg og hermed selger skiøder og afhænder fra mig og mine Arvinger til den hæderlige og høylærde Mand Mag. Jens Reenberg en Bundegaard, liggendes i Hammerum Herred, Gielderup sogn, Gielderuplund, som ieg self paaboer og skylder aarlig 3 Tdr. Rug, 1 Skriverskiep byg, 1 Harboepund Smør og 4 Sk. Spindepenge beregnet til 4 Tdr. Hartkorn 21/2 Skp. 2 Alb., hvilken forne gaard med tilliggende Ager Eng, fischevand og fædrift og ald anden Herlighed, som dertil af Arilds tid haver ligget, mellem Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger skal have nyde bruge og beholde til Arf og Eie og kiendes ieg mig ingen mere Lod deel eller Rettighed dertil at hafue, men derfor at hafue oppebaaret fuldkommen Værd og Betaling efter min Villie og Nøye og lover ieg at frie hiemle og tilstaa bem. Mag. Jens Reenberg bem. Gaard og Gods for hver Mands Tiltale, og om noget deraf formedelst min Vanhjemmels Brøstfeldighed skulle blive hennem fravunden da lover ieg ligesaafuldt og vel beleiligt Gods hannem igien at skaffe inden 6 Ugers Dag saa det skal blive Mag. Jens Reenberg og hans Arvinger holdet uden Skade af mig og mine Arvinger, til Vitterlighed haver jeg dette med egen Haand bekræfted og venligen ombedet velvise og velfornemme Mand Jens Madsen Gandorf Raadmand udi Viborg samt Hans Pedersen Bødker med mig til Vitterlighed at underskrive.

      Datum Viborg d. 12. Juli 1689.

      Jens Espersen

      egen Haand

      Til Vitterlighed:

      J. Gandorf

      Herudover bliver Jens Espersen ejer af gården Lille Agerskov i Gjellerup sogn, som han arver efter sin far. Denne gård ønsker han i 1697 af afhænde. Afhændelse af jordegods foregår på de tider efter meget omstændelige regler. Forinden et salg kan finde sted, skal ejeren på 3 på hinanden følgende tingdage lovbyde gården til sine fædrene og mødrene frænder. Jens Espersen lovbyder således gården den 3. juli 1697 på Hammerums herredsting (Hammerum Herreds Justitsprotokol 1693-1700):

      For retten fremkom Peder Christensen i Agerskov og på Jens Espensen i Gielderuplund hans Vegne beviste med tvende Kalds mænd, neml. Niels Jensen i Hammerum og Mads Pedersen s. sts., som hjemlede med Ed og med opragte Fingre efter Loven at di i Dag 8 Dage varselgav Esper Jensen i Vraa, Troels Jensen i Birch, Søren Jensen i Lund for Særbud paa hans Part Bondeskyld i Lille Agerskov som Lauers Christensen paaboer, her til Tinget i Dag, saavelsom i Dag 8 Dage og i Dag 14 Dage for Laugbudsvidne at forhverve og tage beschrefueen, Item samme Dag varselgav Søren Nielsen i Hammerum og Peder Jensen Smed i Gielderup som i samme Bondeskyld skal være interesseret, nock samme Dag varselgivet Delefoged til Lundenæs paa hans velbyrdige Herskabs Vegne Peder Jensen Høgild, Biøstrup om han paa paaschrefne Herskabs som Herlighedseyere til forskrefne Sted, hans Vegne dertil eller imod vil have at svare og lovbød forne Peder Christensen i Dag til første Ting forb. Bundeskyld til fædrene og mødrene Frænder efter Loven om nogen af dem dertil kunne finde Behag, kand de for Sølf og penge være det nærmest.

      Ingen af Jens Espersens slægtninge reagerede overfor lovbudet, og den 16. november samme år skøder han derfor sin gård til Just Andersen, forvalter på Herningsholm. Bondeskyld af gården er årligt 1 td. rug og 4 lispund smør.

      Den 16. december 1702 er Jens Espersen indkaldt som vidne på Hammerums herredsting i en sag om stolestadernes tilhørsforhold i Gjellerup kirke. Jens Espersen aflægger vidnesbyrd om:

      "at det er ham i sandhed vitterligt, at Knud Jacobsen og salig Claus Jacobsen i den tid, de boede i Bjødstrup gik [sad] de tilsammen i den stol, som Jens Lauritsen nu sig tilholder og staar udi. Og saalænge han kan mindes, er det ham bevidst, at i den tid Jacob Mortensen levede og boede i Bjødstrup, brugte han og deraf avlingen til begge Bjødstrup gaarde eftersom de har ham tilhørig, og søgte alene det stolesæde, som nu ommeldt er".

      1704 står Jens Espersen fra Lund fadder da hans barnebarn Grauers Troelsen bliver døbt i Gjellerup kirke. Jens Espersen dør engang efter 1704.

      1 De fleste agre i Gjelleruplund bliver ifølge markbogen af 1683 dyrket efter følgende skema: 1. år = byg, 2. år = rug, 3. år = rug, 4. år = boghvede. Derefter hviler ageren i 4 år.
      I en slutbemærkning i markbogen oplyses det, at "Bønderne i Lund Bye lade maale udi Sindinggaards Mølle". Med datidens veje og køretøjer taget i betragtning har det været en lang og besværlig transport.