Nyheder: En side om vores slægt
   Efternavn:   Fornavn:
Login
Avanceret søgning
Efternavne
Nyheder
Mest Eftersøgte
Billeder
Historier
Dokumenter
Videoer
Optagelser
Albummer
Alle medier
Kirkegårde
Gravsten
Steder
Notater
Datoer & Årsdage
Rapporter
Kilder
Arkiver
Statistikker
Skift sprog
Bogmærker
Kontakt mig
Registrér for at få en brugerkonto

Notater


Match 1 til 50 fra 269

      1 2 3 4 5 ... Næste»

   Notater   Knyttet til 
1 (estimated date) JACOBSDATTER, Lisbeth (I572)
 
2 (estimated date) THUESDATTER, Maren (I613)
 
3 (estimated date) BACHENSDATTER, Ellen (I764)
 
4 (estimated date) BACHENSEN, Christen (I766)
 
5 (estimated date) BACHENSEN, Niels (I768)
 
6 (estimated date) BACHENSEN, Simon (I769)
 
7 (estimated date) BACHENSEN, Thue (I770)
 
8 (estimated date) JACOBSDATTER, Karen (I811)
 
9 (estimated date) JACOBSEN, Hans (I812)
 
10 (estimated date) JACOBSEN, Mads (I813)
 
11 (estimated date) THORSEN, Søren (I850)
 
12 (estimated date) Familie F254
 
13 (estimated date) Familie F257
 
14 (estimated date) Anne's name is suggested by subsequent family naming patterns. Anne (I762)
 
15 (estimated date) Mette's parents are inferred from subsequent naming conventions and witnesses at family christenings. BACHENSDATTER, Mette (I765)
 
16 1164-XI,1024,141

1662 Julius 27 (dato) Blef Søren Kiærs og Johane Møllerkones Søn i Assendrup Christnet kaldet Jep Fadderne: Morten i Ørum bar dend farbroder, Karen Jensdatter i Assendrup og Kirsten Ifsdatter ibidem.-
Kilde: Engum KB 1647-72 side 33.
------------------------------------------------------------------------------------------

1723 d 23 Maji Dea Trinitatis Jep Sørensen Kiær af Assendrup begraven gl. 60 3/4 aar.
Kilde: Engom 1705-58 side 123.
------------------------------------------------------------------------------------------

1723 d: 23 Maji Dea Trinitatis Jep Sørensen Kiær af Assendrup begraven, gl 60 3/4 aar
Kilde: Engum KB 1705-58 side 122.
------------------------------------------------------------------------------------------

Jep blev gift med Karen Kiærs (Therkelsdatter). 
KIÆR, Jep Sørensen (I657)
 
17 1165-XI,1024,142

Nævnes 156 og 155 midt sammen med sin bror Laurs Therkelsen (begr. Engom 1-1-1734 (156).
----------------------------------------------------------------------------------

1703 16 Februari blev Laus Therkelsens søn i Assendrup kaldet Therkel for sin skrøbeligheds skyld hiemdøbt tilstæde var Karen Kiærs, barnets fader og min hustru som holdt det. 25 Februari blev bemte barns daab confirmeret: Peder Tues, Peder Laus, Søren, Bodil Nielsdatter, Niels Lausses datter Karen Kiæra holdt barnet.
Kilde: Engom 1674-1705 side 159.
----------------------------------------------------------------------------------

1754 d 1 Januar Festo Circumcisions den dannemand Lauritz Therkelsen begraven 62 aar.
Kilde: Engom 1705-58 side 126.
---------------------------------------------------------------------------------- 
THERKELSDATTER, Karen Kiærs (I658)
 
18 12. s. e. Trin (1) JACOBSDATTER, Maren (I586)
 
19 1621 bor Christen Jespersen på Store Langelund. Det fremgår af en retsag mod Josva Jensen og hustru, som er anklaget for, at de i fællesskab har begået et uhyggeligt giftmord.

På den tid bor der adskillige familier på Store Langelund; Josva Jensen og hustru Maren Christensdatter, Josvas svoger Gjøde Jensen og hustru Maren Andersdatter, Jens Ollufsen og hustru Kirsten Jensdatter, Maren og Kirsten Gjødesdatter - formentlig Gjøde Jensens døtre - samt Birgithe Christensdatter, som muligvis er Christen Jespersens hustru.

Josva Jensen og svogeren, Gjøde Jensen, får 1621 besøg af deres nære slægtning oppe fra Fjends herred, nemlig herredsfoged Knud Christoffersen, også kaldet Knud Smollerup. Under besøget bliver han pludselig syg om natten og dør straks efter. Allerede næste morgen breder der sig det rygte ud i sognet, at Josva Jensen og hans hustru har forgivet herredsfogden for at komme i besiddelse af hans mange penge. De mistænkte indstævnes naturligvis for retten, hvor mange vidner imod dem; men selv hævder de, at de er uskyldige. Alligevel dømmes Josva fredløs af sandemændene. Han griber derfor til den sidste fortvivlede udvej at lade sagen gå til landstinget, hvortil han indstævner alle, som på tinge har vidnet imod ham.

Christen Jespersen i Langelund bliver indstævnet, fordi han to gange har vidnet, at Josva Jensen og hustru er skyld i Knud Christoffersens død, idet de har forgivet ham.

Maren Andersdatter og Gjøde Jensen i Langelund indkaldes, fordi de har vidnet ligesom Christen Jespersen, og "at de havde gjort det af Had og Avind [misundelse] og var tilskyndet dertil af Øvrigheden".

Niels Christensen i Lille Langelund bliver indkaldt, fordi han har vidnet angående nogle ord, som Josva Jensen skulle have sagt ham, hvilket denne kraftigt benægter nogen sinde at skulle have udtalt.

Jens Ollufsen i Lille Langelund og hustru Kirsten Jensdatter samt Frands Jensen (Josvas bror) i Bjødstrup bliver indkaldt, fordi de har vidnet, at de har nogle penge i forvaring for salig Knud Christoffersen, som Josva Jensen mener i stedet burde være i hænderne på de rette arvinger.

Birgithe Christensdatter i Store Langelund indkaldes, fordi hun har vidnet angående den stank, som hun påstår var hos Knud Christoffersens lig, men som hun ikke mener plejer at være hos syge eller døde folk. Josva mener ikke, at hun havde haft lejlighed til at vide besked om dette. I stedet mener han, at samme vidnesbyrd er usandfærdigt og vidnet af had og avind.

Desuden bliver yderligere en mængde sognefolk indstævnet, fordi de også har vidnet imod Josva og hans hustru, som forøvrigt hævder, at mange af vidnesbyrdene er vildige og fremkommet næsten 3 år efter, at Knud Christoffersen lå på sin seng og led strådøden.

Til den samme dag indstævner hr. Ulrich Sandbjerg, som er overbevist om ægteparrets skyldighed i giftmordet, Marine Andersdatter i Langelund, Maren Gjødesdatter, Frands Jensen i Bjødstrup og Gjøde Jensen i Langelund til landstinget, fordi de på Vrads herredsting og på Hammerum herredsting har vidnet:

"at en kort Tid førend Gud kaldte salig Knud Christoffersen, blev han syg, som han sad paa en Stol i Josva Jensens Hus, og der blev han siddende som død og blev derefter lagt paa sin Seng i den Tro, at han var død, og blev dog noget til Pas igen".

Hr. Ulrich Sandbjerg mener, at dette vidnesbyrd er usandfærdigt, da Jens Nielsen, Niels Jensen og Frands Jensen har vidnet for deres søns og broders behjælpning og befrielse, ligesom at forskrevne Gjøde Jensen, Maren Andersdatter og Maren Gjødesdatter med dem er besvogret og derfor ikke er uvildige vidner. Derefter fremlægger hr. Ulrich Sandbjerg et tingsvidne af Hammerum herredsting den 15. november år 1623. Ifølge dette tingsvidne siger Christen Jespersen i store Langelund:

"at han nærværende hos var i Store Langelund den næste Fredag efter St. Povelsdag 1621, som var den næste Dag, før Knud Christoffersen Smollerup døde om natten. Da saa han ham gangendes udi sine Klæder i Gaarden i Langelund, og ikke ham da fornam nogen Sygdom til ham eller anderledes at være med ham, end som det plejede at være, og noget ud paa Natten, som samme Christen Jespersen laa paa sin Seng udi en Stue i samme Gaard, da kom forskrevne Josva Jensen i Langelund hans hustru Maren Christensdatter til døren, kaldte ham op og sagde, at Knud Smollerup var bleven syg, at han skulde komme ind til deres, det snarest han kunde opstaa, og der han kom ind til Knud Smollerup, laa han død i Sengen med sine Hænder sammenlagt paa sit Bryst, og da blev først optændt et Lys, og Josva Jensen dog ligevel laa stille i Sengen i samme stue, som Knud Smollerup laa død, og var der en slem Stank udi Huset, anderledes end som sædvanligt er hos syge Folk, og straks derefter gik der stærke Rygter og Tidender, at forskrevne Knud Smollerup ved Forgift skulde være omkommen og aflivet af samme Josva Jensen og hans Hustru, Maren Christensdatter, i Langelund".

Christen Jespersen fortsætter sit vidnesbyrd med:

"at Knud Christoffersen samme Dag var udi hans Hus hos ham og begærede hans Vogn med noget af hans Qvæg om anden Dagen og sagde sig at ville drage bort fra Langelund fordi han ikke kunne omgaas med forskrevne Josva Jensens hustru, og fordi han ikke længere vilde blive der".

Derefter vidner Maren Andersdatter i Store Langekund:

"at imellem Midnat og Dag samme Nat, Knud Christoffersen Smollerup døde, da kom Josva Jensen i Langelund hans Hustru, Maren Christensdatter, til deres Vinduer og bad hendes Husbond, Gjøde Jensen, og hende, at de vilde straks komme ind til deres og sagde, at Knud Smollerup laa og vilde dø; da gik de baade [begge] derind, og der de kom derind, da laa Knud Smollerup død i Sengen, og da stod Josva Jensen og drog i sine Klæder og var nyligen opstanden, og næste Aften, før Knud Smollerup døde om Natten, da kom deres Hund snublendes ind ad deres Dør og lagde sig paa deres Stuegulv, laa og vendte Benene op i Vejret. Da bad hendes Husbond Gjøde, at de skulde give samme Hund noget at labe, saa stod den op og raflet bort igen ud ad Døren, og kunde hun ikke benægte, at hun jo dernæst hørte Rygter og Tidender, at Knud Smollerup af Josva Jensen og hans Hustru ved Forgift skulde være omkommen".

Derpå vidner Josvas svoger Gjøde Jensen i Langelund:

"at imellem Midnat og Dag samme Nat, Knud Smollerup døde, da kom Maren Christensdatter, Josva Jensens hustru, til deres Vinduer og bad, at han og hans Hustru skulde komme med snarest ind til deres og sagde, at Knud Smollerup laa og vilde dø; da som han og hans Hustru kom derind, da stod Christen Jespersen ibm. derinde ved Knud Smollerups Sengefødder, og da laa Knud Smollerup død i Sengen, og da stod Josva Jensen paa Gulvet i Stuen og drog i sine Klæder og var endeligen opstanden, og Lyset stod paa Bordet og brændte. Saa tog han og Josva Jensen forskrevne Knud Smollerups Lig af Sengen og lagde det paa Langhalm paa Gulvet. Saa drog de ham af en Skjorte og førte ham i en anden ren Skjorte, saa kom der en ond Lugt og Stank fra ham, og nogen Urenlighed gik bag fra ham samme Tid. Hvad den Hund belangendes, som kom snublendes ind ad hans Dør om Aftenen tilforn, vandt [vidner] og bekender han ligesom hans hustru, Maren Andersdatter, vundet [vidnet] haver, og ikke han hørte eller fornam tilforn nogen Sygdom, hos Knud Smollerup eller anderledes at være, end som det plejer at være, før om Natten, han døde, og straks efter hørte han Rygte og Tidende, at Knud Christoffersen af Josva Jensen og hans Hustru ved Forgift skulde være ved Livet omkommet".

Niels Christensen i Lille Langelund giver følgende vidneudsagn:

"at den Nat, Knud Smollerup døde i Langelund, da kom Kirsten Gjødesdatter i Langelund til ham før Dag og efter Befaling begærte af ham, at han skulde komme og gøre en Ligkiste til Knud Smolllerup; saa gik han straks med hende til Langelund, og der han kom ind i Josva Jensens Hus, da gik Jens Nielsen i Nørum derinde med et Lys i sin Haand og nogle Nøgler; da saa han, at Jens Nielsen oplod Knud Smollerups Skrin og hans "Loestønder", og han gik med nogle Penge i sin Haand, som han sagde var ledige og tomme, som han ogsaa selv syntes, de i Sandhed var. Da saa og kiendte han den samme Pung, som Jens Ollufsens Hustru havde de 49 Rixdl. udi at gemme og forvare for Knud Smollerup, som den Dag tilforn er omvunden; samme Tid saa han et Par Læder Underbuxer, der vedfandtes hængendes 4 eller 5 ledige og tomme Penge. En Tid lang, 1½ Aar eller ved det Pas, førend forskrevne Knud Christoffersen døde, da saa han i dennes havende Værge Rusenobeler [guldmønter], Guldkæde, Sølv og Penning udi forskrevne Pung. Han bekendte ogsaa, at han var der for at hjælpe og fly Knud Christoffersens Lig fra et Sted og til et andet i Huset paa Langhalm for Rums Skyld, og saa han, at de førte ham af en Skjorte udi en anden ren Skjorte, og der de rejste ham op, kom der en ond Stank af hans Mund. Desligeste saa han samme Tid, at der var kommen noget Urenlighed bag fra ham. Straks samme Dag hørte han Rygter og Tidender, at Knud Smollerup skulde være af Josva Jensen og hans hustru Maren Christensdatter ved Forgift omkommen og af Dage tagen". Fremdeles vidnede Niels Christensen og bekendte, "at Josva Jensen havde sagt til ham tilforn, at han fik vel Betaling for hvad Omkostning og Besværing han kunde have med Knud Smollerup, og sagde, at hans Aar var kommet, det Aar hans Tid kunde være og blive; thi han kom neppelig levende af Langelund".

Josva Jensen vandt næppe noget ved at lade sagen gå til landstinget. Dette stadfæster 1623 Sandemændenes dom, der lød på fredløshed; og for at redde sit liv, har han måttet flygte fra hus og hjem og til fremmede egne, hvor han var ukendt; for den fredløse måtte enhver dræbe.

Christen Jespersen dør engang efter 1621.
 
JESPERSEN, Christen (I1320)
 
20 1651 14 Februaris Die q blef Søren Jenssøn Kier och Anne Jensdatter fød i Hørup trolofuet. Kilde: Engom 1647-72 side 9. 1651 Martius Dea Indica Blef Søren Jenssøn Kier och Anne Jensdatter i Assendrup i Egteskab sammen viede. Kilde: Engom 1647-72 side 9.

Anne blev gift med Søren Jenssøn Kiær Dea Indica 1651 i Engom.270 (Søren Jenssøn Kiær døde i 1683 i Assendrup og blev begravet den 9-12-1683 i Engum Sogn 271.)

0 Trolovet 14-2-1651. 
INDICA, Anne Jensdatter Dea (I661)
 
21 1652 15 Fehruarius Blef Søren Jenssøn Kiers hans datter Maren christnet Faddere Jenssøn, Oluf Anderssøn, Las Jæger, Anders , Anne til Hans Anderssøns alle i Assendrup, ibid:, och Jens Andersøns datter Maren Jensd: i Bredall.
Kilde: Engom 1647-72 side 12. 
SØRENSDATTER, Maren (I662)
 
22 1654 October Dea 19 post Trinit: Blef Søren Jenssøn Kier hans datter Methe christnet Faddere Torchel Jenssøn, Assendrup, Jens Jenss, Thomas , Oluf Anderssøn, Anders , Anne Stephensdatter och Ellen Koches i bid:
Kilde: Engom 1647-72 side 19.
----------------------------------------------------------------- ----------------------------------------------

1654 12 November Samme dag (Dea 25 post Trinit) gik Søren Jenssøns Kier hans kone i kierke.
Kilde: Engom 1647-72 side .
----------------------------------------------------------------- ------------------------- 
SØRENSDATTER, Methe (I663)
 
23 1665 Junius 18 Dea Trinit Blef Søren Kiærs datter i Assendrup Karen Christnet. 1665 Augustus 2 Søren Kiærs kone i Assendrup i Kierke.
Kilde: Engum 1647-72 side 37. 
KIÆR, Karen Sørensdatter (I664)
 
24 1700 2 Februarius Die Purification¨blev Jep Sørensens datter kaldet Maren for sin skrøbeligheds skyld hiemme døbt.

4 Februari 1700 Die Sexag: blev Jep Sørensens barns daab confirmeret Faddere: Leutenant Brink paa Faarup og Laus Tiener som er Jeppe Sørensens hustrus broder item, Peder Hansens hustru, Christen Goskis datter i Assendrup, Bodil Nielsdatter som holdt barnet.
Kilde: Engom 1674-1705 side 137. 
KIÆR, Maren Jepsdatter (I655)
 
25 1724 d: 18 Juni Den 1 post Trinit Lars Jørgensen af (Vindslev ?) by og sogn, og Maren Jepsdatter Kiær af Assendrup viede.
Kilde: Engum 1705-58 side 27. 
Familie F213
 
26 1790: Den 10de Søndag efter Trinit[atis] blev Degnen Anders Bruuns Datter, som den
25. Juli forhen var hiemmedøbt og kaldet Mette Lene, frembaaren af Organist
Worms Datter til Daaben, _______? i Kirken. Fadderne vare Jacob Peder-
sen i Bredal, Niels Nielsen, _____? Jørgensen og Lars Nielsens Datter, Anna Ma-
rie?, Alle af Engom 
BRUUN, Mette Lene Andersen (I669)
 
27 1840 var han Træskoemand, Indsidder JØRGENSEN, Poul (I617)
 
28 1948 Husmand af Sønder Vissing Sandmark
1958 Forpagter af Vissingkloster 
PEDERSEN, Gunner (I446)
 
29 2. s. i advent (1) PEDERSEN, Jens (I189)
 
30 2328-XII,2048,281

Gift mindst 2 gange: 1) Anne jensdatter, 2) Johanne Ibsdatter Møllerskone og evt. 3) med ukendt, se nedenfor.
------------------------------------------------------------------------------------------

1652 Martius Dea Latare, gik Søren Jenssøns Kiær i Assendrup, hans hustru i Kierke. Kilde: Engum KB 1647-72 side 12. Check: Død Engum før 1708. 1683 9 November blef Søren Kier i Assendrup begrafet.
Kilde: Engom 1674-1705 side 44.
----------------------------------------------------------------------------------------------

1683 November 9 Blef Søren Kiær i Assendrup begravet.
Kilde: Engum 1674-1705 side 45.
------------------------------------------------------------------------------------------
Søren blev gift med Johanne Ibsdatter Møllerskone. (Johanne Ibsdatter Møllerskone døde i 1708 i Assendrup og blev begravet den 22-1-1708 i Engum Sogn 272.)

Søren blev derefter gift med Anne Jensdatter Dea Indica 1651 i Engom.270
 
KIÆR, Søren Jenssøn (I659)
 
31 25. søndag efter Trinitatis KIÆR, Jacob Jensen (I188)
 
32 56 år gammel ved døden ANDERSEN, Niels (I1218)
 
33 59 år gammel på dødsdagen POULSEN, Rasmus (I494)
 
34 ?Anne Madsdatter (Kølbeck) er datter af gårdfæster Madtz Pedersen (Kølbeck) på gård nr. 4 i Lund, Gjellerup sogn, Hammerum herred.

Udover børnene, Margrethe, Kirsten og Karen får hun muligvis endnu en datter, Maren Olufsdatter.

I 1713 dør hendes mand. Ved skiftet er hendes lod 58 Rdl. 2 Mk. og 8 Skl. Udenfor vurderingen beholder hun en seng med sengeklæder, dyner og lagen samt 20 Rdl., som hun ved Eed forklarer, at hendes afdøde mand gav hende i fæstegave. Stort set hele boet forbliver i første omgang hos Anne, der dog er forpligtet til at svare alle børnene deres lod under laugværgernes kontrol. Hendes bror Peder Madsen (Kølbeck) er hendes og hendes yngste datters værge ved skiftet. 
(KØLBECK) MADSDATTER, Anne (I1288)
 
35 ?Blev ved dåben båret af Jørgen ?'s hustru. Fadderne var NielsLaustsen i Shouhuuster?, Anders Grauersen i Birch, Jens Schol?'s hustru, Anders Michelsens hustru i Birck og Anders Grafuersens tienstepige i Birck. GRAVERSDATTER, Anne (I1302)
 
36 ?Bæres ved dåben af Christen Nielsens datter, og fadderne er ClemendPedesen i Gielderup, Mats Pedersen i Hammerum, Anders Christensen i Lund, Jep Jepsen i Nørum og Maren Christensdatter. CHRISTENSEN, Christen (I1322)
 
37 ?Bæres ved dåben af Jørgen Dynnissøns hustru. Fadderne er Anders Grauerssøn, Jørgen Dynissøn, Knud Dynissøn, Jens Nielsens hustru og Anders Grauersøns datter, alle i Birck. GRAVERSEN, Volle (I1297)
 
38 ?Bæres ved dåben af Niels Nørgaard's hustru. Fadderne var Niels Christensen i Frølund, Jens Troelsen i Lund, Knud Vraa, Jens Troelsens hustru og Anders Grauersens datter i Birck.

Han blev senere kaldt Troels Vaade. Han blev gift 1754 med Mette Pedersdatter fra Gullestrup (død 1776). Parret fik en ejendom i Vaade i Ikast og 1760 en søn, Graves Troelsen, som byggede Vesterholm. Troels var gift 2 gange. 
GRAVERSEN, Troeld (Vaade) (I1298)
 
39 ?Chresten (Orneborg) Nielsen er formentlig født i Rind sogn.

Hans far er muligvis Niels Orneborg, som dør 1741 og begraves den 12. juli.

Han bliver gårdfæster i Rind sogn og får 5 børn sammen med Karen Andersdatter.

Den 1.02.1742 dør Christen Orneborgs mor i Rind Sogn. 
(ORNEBORG) NIELSEN, Christen (I1285)
 
40 ?Christen Olufsen er fæster i Laulund, der lå ca. 1,5 km syd for Herningsholm. Han er nævnt i en restanceliste fra Herningsholm gods den 25. august 1663. Det oplyses ikke, hvor stor hans gæld er, blot at der er tale om en voldsbøde.

Lavlund var 1579 et øde byggested under Vig (Herningsholm), men blev 1795 (7½ tdr. hartkorn) som en parcel af Herningsholm skødet af M. Westrup til P. Iversen for 3.500 rdl. Han fik samme år tilladelse til at udstykke den i 4 parceller, og en af disse (2 tdr. hartkorn) blev 1798 solgt for 1790 rdl. af Poul Huus til kammerherre H. Schested (tidligere til Herningsholm), som igen samlede gården og døde her 1812. Herning by ligger nu på gårdens jorder. 
OLUFSEN, Christen (I1286)
 
41 ?Er født 1739 på Orneborg i Rind sogn. I 1766 bliver han gift i Gjellerup med enke Margrethe Graversdatter. Hun er 9 år ældre end ham og føder ham 3 børn. I 1769 overtager han fæstet af Meldgaard i Birk efter sin kone.

I jordebogen for Herningsholm 1769 nævnes Niels Christensens gård af hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk 1 alb. og den svarer i landgilde 8 rdlr, 1 snes æg og 4 kyllinger. Alle fæsterne i Birk havde desuden skovjord i fæste for 16 rdlr. årlig samt 1 agedag.

1790 og årene derefter er en skelsættende tid for Birk by's gård- og husmænd, idet byen den 24. september 1790 bliver udskiftet. Det betyder, at det gamle fællesskab med jorddyrkning og kvæghold ophører. Den gamle kollektive driftsform er uøkonomisk og uhensigtsmæssig og er en hindring for personligt initiativ, hvorfor gårdmændene hver for sig frikøber deres fæstegård fra herremanden på Herningsholm. Dette sker samme år, og hermed sættes en udvikling igang, som kun moderne tid kan sidestilles med.

Den 15. juni 1790 køber Niels sin fæstegård til selveje. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 1 fol. 56 og lyder som følger:

Jeg Holger Sehested til Herningsholm kender og herved tilstaar at have solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager fra mig og Arvinger til velagte og velfornemme Niels Christensen af Birk, det mig tilhørende Sted i bem. Birk by, beliggende i Gjellerup Sogn, Hammerum Herred, Lundenæs Amt og Ribe Stift, som bem. Niels Christensen selv beboer og i Fæste haver, staaende for Hartkorn ny Landmaalings Matrikul 5 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk. 1 Alb. samt den sjette Part af de saa kaldede Birk Skovjorder med dertil hørende Hartkorn 1 Skp. 1 Fjdk., hvilket Sted med nævnte Skovjorder, Bygninger og Ejendomme af Ager og Eng, Hede, Mose, Fort og Fællig, vaadt og tørt inden og uden Markskel, Herlighed og Rettighed, alt i den Stand, som det nu er og befindes, intet i nogen Maade undtagen af hvad Navn nævnes kan, som nævnte Sted og dets Hartkorn med Rette tilligger og al deres Tid med Rette tillagt haver og nu med Rette tilligger bør, nævnte Niels Christensen og Arvinger maa eje og paa alle lovlige Maader bruge og beholde til evindelig Arv og Ejendom, saa jeg og Arvinger ingen ydermere Lod, Del, Ret eller Rettighed haver til bem. Sted eller dets Hartkorn i nogen Henseende, saasom jeg derfor haver erholdet den ved Kontrakt af 16. April 1789 aftalte og belovede Betaling med 650 Rdlr., desaarsag jeg for mig og Arvinger en for alle og alle eller nogen for een, fri, frelst og fuldkommeligen skøder og hjemler Niels Christensen og Arvinger forestaaende Kjøb for hver Mands Krav og Tiltale, som derpaa med Rette kunde tale eller gøre i nogen lovlig Henseende.

Køberen forbindes til at holde og opfylde de Krav som Forordningerne kræver angaaende Selvejere, og at han naar Rentekammeret finder for godt, besørger sine Jorder udskiftede af Fællesskabet, og derved i alle Henseender retter sig efter de kongelige Anordninger Udskiftningen betræffende.

Foranstaaende af mig udstedte Skøde maa læses til Tinge uden mig at varsle.

Herningsholm den 15. Juni 1790

H. Sehested.

C. Hedegaard

Læst udi Retten paa Hammerum Herreds Ting den 19. Juni 1790.

Til betaling af købesummen låner Niels Christensen 500 rdlr. af hr. Christensen i Kideris mølle mod første prioritet i gården i Birk med besætning af bæster og stude, køer, får og svin samt avlsredskaber og al indbo. Dateret den 16. juni 1790, men igen udslettet af protokollen den 10. april 1795.

Da gårdmændene i Birk har fået fod under eget bord, spekulerer de på, hvordan de på letteste måde kan forrente og afdrage den påtagne gæld. Da der er mange husmænd, der ligeledes ønsker jord, er en udparcellering af hede og overdrev til husmænd måske måden, hvorpå man tjener penge! Allerede året efter den 4. juni 1791 får selvejer Niels Christensen i Birk rentekammerets tilladelse til at afhænde 1,5 td. Htk., altså jordtilliggende til en mindre gård. Det er den første "gårdslagtning" eller udparcellering i Ringkøbing amt. Med denne udparcellering går det slag i slag med øvrige gårde i Birk. I løbet af 1790'erne får hele 5 af Birks 6 gårde udstykningstilladelse, hvorved der skabes arbejdspladser for lige så mange familier. Birk by får således vokseværk, og befolkningstallet stiger stærkt i byen, I 1787 bor der i Birk 7 familier, ialt 60 personer, men allerede i 1801 er der 81 personer i 16 familier. Heri afspejles klart det i 1787 eksisterende storfamilie-mønster til forskel fra et nyere kernefamilie-mønster.
I 1795 afstår Niels gården til sin svigersøn Peder Rasmussen, der dog først får skøde på gården 1798. I 1795 bliver der imidlertid oprettet en aftægtskontrakt, som indføres i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 1 fol. 684:

Oprettet mellem mig Niels Christensen og min kære Svigersøn Peder Rasmussen, som nu har købt af mig min paaboende og tilhørende Gaard i Birk.

Jeg, Niels Christensen, afstaar til bem. min Svigersøn Peder Rasmussen min tilhørende Gaard i Birk, som han nu tiltræder og modtager med al dens Besætning af levende og dødt, som jeg ham nu foreviser og leverer, da jeg Niels Christensen forbeholder mig ved Fratrædelsen at tage noget Indbo af alle Slags baade Sengeklæder og Sengesteder m.v., som jeg og Hustru nødvendig behøver, ligesom fra Køkken og Bryggers. Derimod forskaffer Peder Rasmussen mig og Hustru fri og fornøden Stuehus i Gaarden samt giver os aarlig 4 Tdr. Rug 2 Tdr. Byg samt føder og græsser for os 1 Ko og 4 Faar forsvarlig. Jeg udtager selv Dyrerne af den i Gaarden værende Besætning.

Køberen leverer os fornøden Ildebrændsel og aarlig 1 Lispund Flæsk, som leveres os saalænge jeg Niels Christensen og hustru lever, af Køberen eller senere Ejere af Gaarden og naar en af os dør, nyder den længstlevende kun det halve af Kornet, men det øvrige fuldt ud.

Efter vores Død besørger Køberen eller senere Ejere vor Jordefærd uden Betaling efter Egnens Skik, og hvad vi efterlader os tilfalder Køberen.

At vi saaledes herom er enige bekræftes med vor Underskrift.

Birk den 1. Juni 1795

Peder Rasmussen.

1799 dør hans kone. Ifølge folketællingen 1801 bor han da på aftægt hos sin ældste datter, Kirsten, og svigersøn, Peder Rasmussen. 
CHRISTENSEN, Niels (I945)
 
42 ?Er født ca. 1707 - muligvis på Hovedschov i Grædstrup sogn, Tyrsting herred.

Troloves med Maren Pedersdatter den 19/2 1736.

Han får en datter, Ellen Rasmusdatter, ca. 1740.

Rasmus Jensen er antagelig gårdmand på Hovedschov i 1761.

1787 er han gift 3. gang med Anna Knudsdatter, der er 69 år, og som selv er gift 2. gang. Ægteparret er da på aftægt hos Rasmus's svigersøn, Rasmus Pedersen, på Fuglris, Grædstrup sogn.

Ifølge kirkebogen var han 86 år gammel ved sin død. 
JENSEN, Rasmus (I941)
 
43 ?Faddere ved hendes dåb: Jens Pedersen i Hovedskov, Peder Andersen i Grædstrup, Jørgen Hansen i Fuglriis, Elle Pedersdatter i Boest i Nr. Snede Sogn og Anne Jensdatter i Hovedskov.

Af ægteparrets 8 børn dør de 2 tidligt.

Ved folketællingen 1. juli 1787 bor Rasmus (56 år og husbonde) og hans hustru Ellen Rasmusdatter (46 år) på Fuglris i Grædstrup sogn sammen med børnene Peder Rasmussen (22 år), Christen Rasmussen (13 år) , Maren Rasmusdatter (11 år) , Ellen [Elle Marie] Rasmusdatter (9 år), Johanne Rasmusdatter (6 år) og Niels Rasmussen (2 år). Desuden bor der tre tjenestefolk, Christian Pedersen (36 år), Sidsel Christensdatter (30 år) og Anne ? samt 2 gamle aftægtfolk, nemlig Ellens far, Rasmus Jensen (80 år) og dennes 3. hustru Anna Knudsdatter (69 år og gift 2.gang).

Ved folketællingen 1801 er Rasmus (72 år) fortsat opført som husbonde, og Ellens alder er opgivet til 62 år. Der bor nu kun 3 ugifte børn hjemme, nemlig Chresten Rasmussen (32 år) , Ellen Marie Rasmusdatter (24 år) og Johanne Rasmusdatter (21 år). Desuden bor der to tjenestefolk, Chresten Laursen (31 år) og Henrich Holgersen (19 år). De gamle aftægtsfolk nævnes ikke og er sandsynligvis døde siden folketællingen i 1787. 
RASMUSDATTER, Ellen (I938)
 
44 ?Kirsten er født på Meldgård som datter af gårdfæster og senere selvejergårdmand Niels Christensen.

Ved dåben bliver hun båret af Niels Larsens hustru i Birch. Fadderne er Kield Hosekræmmer i Birch, Mads Schouhuus, Christen Simmelkiærs hustru samme sted, Andreas Huusdatter samme sted og Christen Vestergaards hustru i Giellerup. Kirsten, der er opkaldt efter sin mormor, har to søskende.

Konfirmeret 23. april 1786 i Gjellerup Kirke.

Ifølge folketællingen 1801 bor Kirsten og Peder i Birk sammen med deres 3 børn, to tjenestefolk og hendes far, Niels Christensen (60 år), som er på aftægt.

Kirsten Nielsdatter dør efter 7 års ægteskab - kun 33 år gammel - efter at hun har født sit 4. barn.

Vurdering af boet bliver afholdt den 18. maj 1802. Her oplyses, at der påhviler gården aftægt til afdødes far Niels Christensen. Vurderingen bliver ialt 1887 rdlr., og gælden er 382 rdlr. Der bliver herved 1498 rdlr. til deling, hvoraf enkemanden tilkommer 749 rdlr., sønnen Rasmus 299 rdlr. og 4 mark og hver af de 3 døtre 149 rdlr og 5 mark. Børnenes arvelodder bliver stående i gården, og der bliver udstedt pantebrev. Enkemanden får herefter overladt boet.

Skiftet afholdes den 12. august, og indføres i Ringkøbing amts skifteprotokol IX. fol. 44 nr. 12. Heri nævnes børnene: Ellen 6 år, Margrethe 4 år, Rasmus 2 år og Ane Kirstine 1/4 år. Formynder for børnene bliver deres morfar Niels Christensen og morbror Christen Meldgård, begge fra Birk. 
NIELSDATTER, Kirsten (I936)
 
45 ?Kirstens far Oluf Christensen dør, da hun er 15 år gammel, og hun får da sin morbror Anders Madsen (Fejerskov) til værge. Han bliver senere gift med den ene af Kirstens 2 søstre. Kirstens lod ved skiftet bliver 19 Rdl. og 3 Mk.

Iflg. PI43 er navnet Kirsten Vollesdatter. 
OLUFSDATTER, Kirsten (I1291)
 
46 ?Margrethe bliver opkaldt efter sin farmor, der var død 4 år før hendes fødsel. Ved dåben bæres hun af Niels Laustsens hustru, og faddere var Knud Vraa, Peder Andersen i Birck, Peder Madsensdatter i Lund, Jørgen Birck hans hustru og Anders Grauersens hustru.

Margrethe er den ældste pige i en søskendeflok på 8.

Hun bliver gift første gang i 1765 med Chresten Jacobsen fra Birk, der dør allerede året efter kun 24 1/2 år gammel. Samme år gifter hun sig anden gang med Niels Christensen, med hvem hun får 3 børn.

Margrethe Graversdatter er fæster af Meldgård indtil 1769, hvor hendes mand Niels overtager fæstet.

Efter 1799 bor hun og Niels på aftægt hos deres datter og svigersøn, Peder Rasmussen. 
GRAVERSDATTER, Margrethe (I946)
 
47 ?Oluf Christensen er født i Laulund, der ligger lidt syd for Herningsholm.

Han bliver fæster af en halvgård i Lund by. Halvgården, der har et hartkorn på 3 tdr. og 2 skp., ejes af Troels Jensen (se side Fejl! Bogmærke er ikke defineret). Der er formentlig tale om gård nr. 2, som Troels Jensen ejer fra ca. 1690 - 1719 (Krogården). Oluf bliver senere sognefoged i Gjellerup sogn. Den 30. juli 1693 optræder han som sognefoged på Hammerum herredsting i en sag vedrørende hans bror Jens Christensen i Toustrups mystiske død. Oluf vidner da blandt andet, at hans afdøde bror havde været "svagsindet og utilregnelig".

I sommeren 1708 omtales Oluf Christensen (Laulund) ligeledes i sin egenskab af sognefoged, da han den 15. juni dette år kommer over til Peder Jensen i Gjellerup by og anmoder denne og Troels Michelsen om at tage til Bjødstrup og der beslaglægge Jens Madsens brændevinskedel med tilhørende redskaber.

Oluf Christensen (Laulund) dør 1713, hvor der den 7. juni afholdes skifte i boet mellem enken, Anne Madsdatter, og børnene Margrethe (18 år), Kirsten (15 år) og Karen (13 år). Skiftet er indført i Skifteprotekollen for Lundenæs og Bølling amter, Fol 4b 287, og lyder som følger:

Anno 1713, ds. 7de Juny Paa Kongl. Mayte Velbetroede Amptmand over Lundenis og Bølling ampter Velædle og Velbaarne Jørgen Lund hans vegne, indfant sig Herritsskrifueren udi Hammerum Herrit, Svend Jensen som fuldmægtig, effter en medgifne Mihsivl, fra velædle og velbr. Hr. Amptmand dat. Viborg ds. 25. May sidst afvigte, meldende som følger, Kongl. Mayte Herritsskrifuer, som Sognefogden af Giellerup Sogn, Peder Madsen Kølbeck [enkens bror], harfuer berettet for Herritsskrifueren Svend Jensen at Oluf Cristensen Laulund er ved døden afgangen, saa bemte slige Svend Jensen ville være saa goed, og forvalte dets Skiffte effter afdøde Oluf Laulund paa mine vegne saaledis som I agtter at tilsuare, effter Kongl. Mayte lov og forordninger, og naar Skifftet er til endelighed komen da det mig straxen ved en exprehse bud at til keinde gifue, forventis med allerforderligste svar fra Eder om Skifftes endelighed udi ødevig, hermed ham Gud befallet og forblifuer hans bereedvilligste Jørgen Lund, datum Viborg ds. 25de May 1713, stoed videre paaskrefuen som følger saaledes, P.S. paa Stærfboen [dødsboet] til Vurderings og Registerings forrætning, hafuer I 2de Mænd at tage til Eder, hvilcke Mihsivl her udi Stærfboen idag blef læst og paaskrefuen: der hos indfant sig Velædle og Velbaarne Hr. Ahsesor Peder Tøgersen til Herningsholm, hans fæstebunde som eier some halfue gaard som skatter effter nye Matricul 3 Tdr. 2 Shepper siger trei tønder og tfou Shepper Hartkorn, hvilcke hand vedkiendtis hannem at tilhøre. Viidere indfant sig 2de tiltagne Vuorderingsmænd nofne Laurids Christensen i Biøstrop, og Jørgen Knudsen i Hammerum boende, som skulle alemh boe Registere og Vurdere alt hvis som fandtes udi Sal. Olluf ?stens. Laulunds hans effterlatte boe, som boede og døde, udi Lund i Giellerup Sogn, den Sal. mands hustrue Anne Madsdaatters Laugværge og Broder, Peder Madsen Kølbeck boende udi Giellerup Lund møtte at være formynder for Sal. Oluf Laulunds sin Hustrue og sin Søster. Iligemaade at vere værge for Sal. Oluf Laulunds daatter Karen Olufsdaatter i sin alders aar 13 á 14 aar, tillige indfant sig Anders Madsen i Feierskov i Rind Sogen, boende i Lind bye at være værge for Sal. Oluf Laulunds daatter, Kirsten Olufsdaatter i sin femttende aar, Videre indfant sig Mads Æstensen i Rafnsvaed at være værge for Sal. Oluf Laulunds daatter, Margrætte Olufsdaatter i sin alder 18 aar. Der effter blef Registreringen og Vurderingen foretaget som følger:

Rdl.
Mk.
Skl.

Først Blef Vurderet Saaledes Levendes Quæg og Creaturer

1 Sort blæset Hoppe i 12te aar Vurderet for
10
4

1 Rød blæset Hoppe 6 Rdl. 1 Rafn sort dito 8 Rdl. er
14

1 Rafn sort dito for
5
2

Stude

1 Rafn sort Stud i 4de aar 4 Rdl. 5 Mk., 1 Hielmed dito 3 Rdl. og 3 Mk. er
8
2

1 Sort Stud ungnød 2 Rdl., 1 Sort huid Koe 4 Rdl. 1 Mk. er
6
1

1 Sort hvid dito 3 Rdl. 5 Mk., 1 gl. sort dito 2 Rdl. 5 Mk. er
6
4

1 Graa huid for 3 Rdl. 4 Mk., 1 Sort huid dito 3 Rdl. 2 Mk. er
7

1 Sort Bollet guige [kvie] Koe vurderet for
3
3

5 Rond Vedre á 3 Mk. 4 Skl. er
2
4
4

17 Faar á 2 Mk. 6 Skl. er 6 Rdl. 4 Mk. 6 Skl., 7 Lam á 12 Skl. er 5 Mk. 4 Skl
7
3
10

1 Galt Svin 1 Rdl. 4 Mk., 4 gl. Giæs á 20 Skl. er 5 Mk. er
2
3

12 Giesselinger á 8 Skl. er 1 Rdl., 1 Guige Kalf 3 Mk. er
1
3

Inden døre i Østerstuen

1 stolped Seng vurderet for

3

Der paa fandtes Sengeklæder

1 Graae ulden afuer Dyne 2 Mk. 8 Skl., 1 ulden Hovedpude 8 Skl.

3

1 Graae Hølsklæde 2 Mk. En under dito 1 Mk. 8 Skl. er

3
8

1 gl. Dynesvaaer uden føld

1

1 Sengested af same dito vurderet for

3

Der paa fandtes Sengklæder som følger

1 Graa ulden afuer Dyne 2 Mk. 8 Skl., 1 ulden Hovedpude 8 Skl. er

3

1 Graae Halsklæde 2 Mk., 1 under Halsklæde 1 Mk. 8 Skl. er

3
8

Er
79
1
14

1 gl. Dynesvaer uden fyld 1 Mk., 1 Eege skifue blad 1 Mk. er

2

1 Lang Skamel 1 Mk. 14 Skl., 1 Liden Stoel fidet med siime 2 Skl. er

2

1 Eege bing vurderet for 1 Rdl. 4 Mk., i same bing fantis 10 Td. Rug á 9 Mk. er 15 Rdl. 2 Mk.
16
4

Paa Lofttet fantes som følger

1 Td. tør Rug 9 Mk., 1 Td. grøn Rug 7 Mk., 1 Td. Boghvede 4 Mk. er
3
2

I daglig stuen

1 Kandskab 3 Rdl. 2 Mk., 1 Eegebord med oben fod under 2 Rdl. 4 Mk.
6

1 gl. Skab for 2 Mk., 1 Bagstoel for 1 Rdl. er
1
2

Den Sal. mands gangklæder

1 Graae Vadmæls Kiortel 1 Rdl. 3 Mk., 1 Læder Væst 1 Rdl 1 Mk.
2
4

1 par sorte Vadmæls Buxer 2 Mk. 8 Skl.

2
8

1 foured Hue som dend Sal. mand gaf Mads Pedersen Kølbeck

1 Hørgarens Skiorte for 2 Mk., 1 ulden Skiort 1 Mk. er

3

1 Halsklud 8 Skl., 1 par Skuv 1 Mk., 1 par Strømper 1 Mk. er

2
8

dend stolped Seng som fandtis med Sængeklæder udi dagligstuen, bestaar af

1 gl. Braaged Sengklede, 1 gl. ulden dyne, end blaaegaarens Lagen, en Hølsklæde, en ulden Hafuetdyne, en ulden underdyne, hvilcken blifuer Enckens Seng, uden nogen vurdering

1 gl. Eegekiste vurderet for 4 Mk. 1 gl. Fyrskrind 12 Skl.

4
12

1 Kaaberkiædel gaar en halftønde udi vag 1 Lp. 6 pund er 22 pund á 2 Skl. er
5
5
12

1 mindre dito vag 16 pund á 22 Skl. er
3
4

1 mindre 7 skolpund á 24 Skl. er
1
4
8

Tin

3 Tinfade og tue Tintallerckener vag 7 pund á 1 Mk. er
1
1

1 gl. Mæssingbæcken 1 Mk. 1 Lystestage af mæssing mall? 1 Mk.

2

Er
45
4
0

1 steenkrus vurderet med et tin Log paa

14

1 deyne Saar vurderet for 12 Skl., 1 Sælde 6 Skl., 2 gl. mæltønder 6 Skl.

1
14

1 Heel Øltønde for 2 Mk. 4 Skl., 1 Halful tønde 1 Mk. 6 Skl. er

3
10

1 Bimbpel 1 Mk., 1 Kiærne 12 Skl., 1 fløde bytte 6 Skl er

2
2

1 Sædeløb 4 Skl., 2 Stripper 4 Skl., 1 Balle Kar 3 Mk. er

3
10

1 Mindre dito 1 Mk., 1 par qværne 4 Mk., 1 draug Td. 10 Skl. er

5
10

Gaardsens Rædskab

1 gl. Hiørleer for 1 Mk. 8 Skl., 1 Skcire Knif med Kiste 3 Mk. 4 Skl.

4
12

1 Staalgræb 1 Mk., En tørvespade 1 Mk. 6 Skl. er

2
6

1 Sasæg, en oxse, en Kaver og et Spæger boer for

1
10

1 par Hartøg 1 Mk., 1 ulden Sæck og 1 Hamp Sæck 3 Mk. er

4

1 mindre dito for 4 Skl., for Sægle 12 Skl., En dug for 1 Mk. er

2

1 Træevogen med Hocfuer og behørige dræt, hamel stock, og huad dertil hør, vurderet for
4
2

1 Træevogn dom er gl. med lejrer og Carem til
3
3

Noch et par Hiuel gl. vurderet for 1 Mk. 8 Skl., 4 Møg giel 1 Mk. 8 Skl.

3

1 Ploug med skiæere og langjern 1 Rdl. 8 Skl., En træehavøe 1 Mk. 4 Skl. er
1
1
12

Er
15
0
4

Tilstaaendis gield som er tilregnet Stærfboen for visse

Skifftisforvalteren først frem esket dend indkaldelse som hand hafde udgifuet til Stærfboen er saa meldende. Memorial: Nærværende tvende Personer hafuer at tilkiende gifue for effterskrefne personer som er skyldig til Sal. Oluf ?stens. Laulund som boede og døde i Lund i Gielderup Sogn, at de indfinder sig, onsdag effter Pindse hellige dage førstkommende klochen Thi formiddag, som er ds. 7de Juny 1713, deris gield at vedstaae, eller ved Eeds bekræfttelse at fragaae huvr de vedkomende sig hafuer at rætte Sneiberg ds. 1te Juny Ao 1713, effter høyedle og Velbaarne Hr. Amptmands ordre og Befalling som skifftesforvaltere udi ofuennævnte stærfboe Svend Jensen. Der effter fremkom Knud Nielsen i Gielleruplund og Hans Nielsen ibm. som bekræfftede ved Eed, at de hafde forkyndte ofuenskrefne indkaldelse sædel for effterskræfne Creditorer, nemlig, Peder Jensen i Hammerom, Mads Hamerum, Mads Krogslund, Peder Jepsen i Giellerup, Jens Jepsen i Hollingholt, Søren Jensen i Lund, Niels Nielsen i Holling og forkyndte de some indkaldelse sædel, for en huer paa Fredag og Løfuerdag for Pindse hellige dage, Peder Jensen i Hamerum har til foeen sig indfunden i Stærfboen, og nu idag er hans Brøllups dag, huor hand hafuer forfald, og har tilstaaed at være shyldig til Stærfboen
8
3

Mads Hammerum er skyldig til boen
1
3

Mads Krogslund i Giellerup Sogn at være skyldig

4

Peder Jepsen i Giellerup er skyldig
6

Jens Jepsen i Hollingholt at være skyldig
3
3
13

Søren Jensen i Lund vedgick at være skyldig
23
2

Huvr af Søren Jensen hafuer lafurt til enckens Laugverge Peder Madsen Kølbæck, at betalle til Mortensdag førstkommende 2 tønder Rug, eftter Capitels kiøb og siden aarl. at betalle til huer Mortens dag halfan den tønde Rug til Encken, indtil gielden blifuer afbetalt effter Capitels kiøb og saa skall taxseris blifuer misvæxt, da otte marck for tønden.

Niels Nielsen Holling er skyldig til boen
1
3
8

Søren Jensen er skyldig endnu til Stærfboen som Sal. Oluf Laulund har lafuet fare, nemblig en tønde Rug som Søren Jensen fick paa Herningsholm huvrfore Stærfboen skall betalle
2
4

Er
47
5
5

Det forskrefne giæld er ey anderledis lafuet til Encken, og hindis Laugværge, end tid effter anden at skall betalis, dog lofuis at sterfboen skall blifue uden skaade og angerløss.

Mangles end ende Bielihe paa some huus

4

for dend at hændte, svarer dend gamlle bielihe til dend inderste og østerste Huus mangler 5 trafre tag

5

Nør Laden som er kurn og Hiøeladen mangler fiere trafve tag á 1 Mk. er

4

toe snees Legtter

4

Endnu mangler end Høystolpe, som siunis Mændene siunis at Huuset kunde vere huilpen med, huvrimod Hosbunden Trovels Birck paastod at der ville end ny aaes udi some Huus skall være 12 allen lang, og kand koste i skoven
1

For dend at hændte i skoven

2

Arbeids løn for dend at indsætte

1

Fæehuuset og stald, vesten for tolf trafuer tag
2

Trej snees lægter á 2 Mk. er
1

For dem at hændte

2

300de favn siime á 4 Skl. er

12

Arbeidsløn til Tæckeren
1
2

En snees stave mangler

6

Er
55
0
8

Summa Summarum paa Besætning og Bygfeld in allis 55 Rdl. 8 Skl. Siger halftredsindstiufve og femb Rixdaller otte skilling.

Dend fulde sæd som er indlagt udi Marcken Rug 5 Td., Biug 2 tønder 4 Skp., Boghvede 2 Td., Hafre 1 Td. 2 Skp. som blifuer ved gaarden eftter forordningen.

Encken bigerte inttet til hindis Begrafuelse imod hændes Sal. mands begrafuelses henfart. Søren Jensen Hampen fremkom og fordret et skiøde som Sal. Oluf Laulund hafde i forvaring paa dets.

Encken blef tilspurt af Skifftesforvalteren, om her var nogen reede Penge i Stærfboen, som kunde kome hende og hendes børn til derling, eller og om hun vidste noget som var fordølget, at det da nu for rætten maatte gifuis til kiende og føris til indtegten, huvr paa Encken Anne Madsdatter fremkom og forklarede ved Eed at penge hafde hun indtet uden end 20 Slr. som hendes Sal. mand hafde gifuet hende til fæstens gave, som hun troede fuldkommen at Skifftesforvalteren ey giorde nogen deeling af, men ville dend goede Gud velsigne hende med meere middeler, skulle noch hendis børn faae sin deel der af, som en moder bør at giøre imod sine børen, ellers viste hun inttet var fordølget i nogen maader.

Summa Summarum bedrager indtegten sig in allis penge
186
3
15

Siger Et hunder firesindstiufve og sex rixdaller, trej marck, fembten skilling.

Her imod følger udgifften, for det første fremkom forte Trovels Jensen i Birck og eskede Besætning, saavel som Gaardsens bygfæld maatte hannem effter allernaadigste forordning af dato 15de Jan. Anno 1701 udleges, huvr da blef hannem udlagt 4 bæster af boens middeler á 10 Rdl. er
40

1 Ploug med skiære og lang jeren
1

8

1 vogen dend bæste med hafuer og dræt er dend bæste træevogen
4
2

Brøst fældigheed paa gaarden,

Paa Ralings huuset, paa synder siden sex trafver tag á 2 Mk. er
1

Paa nøre sidden trej trafve tag á 1 Mk. er

3

Boelig som hand udi boen, og effter velbr. Amptmandens befalling dend skulle lefueris af stærfboen til en mand udi hærredet, saa blef det lefueret til næste paarørrende Jens Hammerum i Giellerup bye, og blifuer hos hannem indtil hans Stifdaatter vorder betalt sexten slette daller, af Søren Hampen, saa skall skiøden være hannem følgagtig, og tog Skifftisforvalteren Svend Jensen same skiøde til sig, indtil Jens Hammerum kommer tilstede, at dend hannem kand lefueris og holtes Stærfboen derfor uden skaade og angerløs.

Er udlagt til velædle Hr. ahsehsor Peder Tøgersen for de fire Slr. som Sal. Oluf Laulund hafde sagt goed fore nemblig
2
4

Endnu blef fordret tieniste folchens karlens løn
5

Hørlærit
1
1
4

Huvr Stærfboen har sin regres til Søfren Jensen fore, er der fore udlagt 2 Td. Rug som er tørt a. tønden 9 Mk. legger saa fra sig til Stærfboen 2 Mk. men Rugen blifuer i Sterfboen til velædle Hr. ahsehsors hiemkombst effter Morten Andersen sædel.

Bedrager Boen sin udgifft sig in alles
63
5
12

Fragaar endnu velbaarne Hr. Amptmands Solarium
1
1

Hans reise
1

Et arck stempled papier af no. 1 til 3 Mk. er

3

For skiffte Brefuet at forfærdige p 3 arck á 3 Mk. er
1
3

Summa Summarum ald udgifften in allis
68
0
12

Naar Boens udgiftt lægis imod indtægten, da blifurer i behold til deeling 116 Rdl. 5 Mk. 1 Skl. siger et hundrede og sexten rixdaller femb marck, en skilling.

Huvraf Enken tilkomer dend halfue part
58
2
8

Blifuer paa en søster lod
19
3

Og blifuer ald Boens middeler, som er indført, hos Encken Anne Madsdatter i Sterfboen bestaaende huvr Encken, svarer en huer af børnene deres lod, dog hafuer Laugværgen dermed at holfue indseende effter Loven og blifuer Skifftesforvalteren af stærfboen holdes skadesløs, at dette saaledis her idag er forrættet udi stærfboen, huvr skifftet er til ende bragt, hvilcket bekræfftis under voris hænder datum ut supra.

Ofuer værendes som Hosbond Trovels Jensen
Paa velædle og velbr. Hr. Amptmands vegne som forsichert fuldmegtig, Svend Jensen

Paa Enckens vægne som Laugverge og hendes daatter Karen Olufsdatter, Peder Madsen Kølbeck.

Paa Kirsten Olufsdatters vegne som Laugværge, Anders Madsen

Paa Margrette Olufsdatter vegne som Laugverge Mads Christensen

Vurderingsmendene deris nofne Laurids Christens. Jørgen Knudsen.

Som det fremgår af skiftet, møder halvgårdens ejer Troels Jensen op, og kræver 55 rdlr. 8 skill. til istandsættelse af gårdens bygninger og supplering af besætning og redskaber, hvilket beløb sammenlagt med boets øvrige udgifter giver 68 rdlr. 12 skill. Det viser sig iøvrigt, at det ikke bliver det eneste, som Troels Jensen får ud af boet, idet 2 af Olufs døtre, Margrethe Olufsdatter og Kirsten Olufdatter, senere bliver hans svigerdøtre! Efter at alle udgifter er betalt, bliver der et ganske pænt overskud i boet på 116 rdlr. 5 mk. 1 skill., som bliver fordelt med halvparten til enken og 19 rdlr. 3 mk. til hver af de tre døtre. 
(LAULUND) CHRISTENSEN, Oluf (I1284)
 
48 ?Peder Rasmussen er født i Hovedschov, Grædstrup sogn, Tyrsting herred. Han bliver hjemmedøbt den 31. marts og dåben bliver konfirmeret i Grædstrup kirke den 9. april. Fadderne er Peder Nedenschovs hustru, Kirsten Pedersdatter i Buurgaarde, Margrethe Jensdatter, Niels Jensen af Hovedschov, Hans Hansen i Grædstrup og Jens Pedersen.

Mellem ca. 1774 og ca. 1783 bor familien i Hovedschov, Grædstrup herred.

Ved folketællingen 1. juli 1787 bor den da 22 årige Peder stadig hjemme ved sine forældre, som i mellemtiden er flyttet til Fuglris, Grædstrup sogn.

Peder Rasmussen af Folleriis, Grædstrup sogn, bliver gift i Gjellerup kirke den 8. juli 1795 med Kirsten Nielsdatter af Birck. Samtidig med brylluppet afstår hans svigerfar Niels Christensen Meldgaard til ham. Peder får dog først skøde på gården 1798. Skødet er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 2, fol. 225:

Jeg, underskrevne Niels Christensen af Birk gør herved vitterlig at jeg har solgt, skødet og afhændet fra mig og mine Arvinger til min kære Svigersøn Peder Rasmussen, min hidtil ejende og paaboende Gaard i bem. Birk, Gjellerup sogn, Hammerum Herred, Ringkøbing Amt af Hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 Fjdk. 2 5/6 Alb. tillige med Skovskyld 1 Skp. 1 Fjdk., hvilken Gaard med Bygninger og Ejendomme, Herligheder og Rettigheder, ligesom jeg selv den har ejet, fra i Dag skal tilhøre bem. Peder Rasmussen og Arvinger, da han for Gaarden har betalt mig den mundtlig aftalte Købesum 350 Rdlr, saa forbinder jeg mig og Arvinger at fri og hjemle Køberen den Gaard for hver Mands lovlige Krav og Tiltale.

Saa forbindes Køberen og efterkommende Ejere af Gaarden at opfylde den med mig oprettede Aftægtskontrakt af 1. Juni 1795 til rette Forfaldstider.

Birk den 2. Juni 1798

Niels Christensen

Det fremgår af folketællingen 1801, at Peder også ernærer sig som strømpebinder.

Peders første hustru dør i 1802 efter 4 barnefødsler og kun 7 års ægteskab. Samme år gifter Peder sig 2. gang med Margrethe Jensdatter, der dør 9 år senere. I dette ægteskab får han 3 sønner.

I skiftet efter Margrethe nævnes, at børnenes værge bliver deres mors stedfar Mikkel Nielsen i Svendlund. Af besætning var der 2 heste, 1 par stude, 5 køer og 8 ungnød, 20 får og 1 svin = 736 rdlr. Gårdens hartkorn var 4 tdr. 1 skp. 2 fjdk og 1 alb. = 1800 rdlr., hvorved der er taget hensyn til den betydelige aftægt, der påhvilte gården til den forrige ejer Niels Christensen efter tinglæst kontrakt af 1. juni 1795. Der blev til deling 1191 rdlr., hvoraf enkemanden fik halvdelen 595,5 rdlr. Peder Rasmussen erklærede, at hver af de 3 sønner skulle have 200 rdlr i mødrene arv, som han ville stille sikkerhed for. Han forbandt sig til at opdrage børnene og forsyne dem med føde.

Peder Rasmussen bliver gift 3. gang med Karen Jørgensdatter. I dette ægteskab får han ingen børn.

I 1828 afstår Peder gården til sin svigersøn Jens Christensen, som får skøde på gården den 17. juni 1828. Dette er indført i Hammerum herreds skøde- og pantebog nr. 8, fol. 33:

Underskrevne Peder Rasmussen, Selvejergårdmand i Birk By, Gjellerup sogn, gør vitterlig at have solgt og afhændet og herved skøder og overdrager fra mig og Arvinger til min Svigersøn Jens Christensen, Lundgaard og Arvinger følgende:

Den mig efter Skøde 12. Juni 1798 fra Niels Christensen tilhørende Gaard i Birk, Gellerup sogn, af hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 Fjdk. 2 5/6 Alb. Ager og Eng Skovskyld 1 Sk. 1 Fjdk. med paastaaende Bygninger og tilliggende jorder samt Herligheder, Rettigheder, Pligter og Byrder saaledes, som jeg selv har ejet det efter Skøde, læst den 28. Marts 1801 viser:

En Engparcel af Lars Frandsens Gaard i Birk, Hartkorn 2 Skp. 3 Fdk. 2 11/32 Alb. efter Skøde, læst den 29. November 1800, samt Tiender. Med Købet følger Ind- og Udbo samt Besætning og Inventarium, saaledes som Køberen det allerede har tiltraadt og taget i Brug og Besiddelse for Købesummen 500 Rbd. Sølv, og mod at nyde den Aftægt og Ophold af Gaarden som den oprettede Kontrakt udviser og hjemler mig og nuværende Hustru Karen Jørgensdatter vores Livstid m.m.

Da Køberen Jens Christensen, Lundgaard har tilfredsstillet mig Købesummen og tilforpligtet sig at yde Aftægten, saa kender jeg herved for mig og Arvinger ingen videre Lod, Del, Ret eller Rettighed at have til den bortskødede Gaard, men vi forpligter os at hjemle Køberen det herved solgte paa lovlig Maade og at svare til Vanhjemmel.

Dette skøde maa læses til Tinge, naar for godt findes.

Birk i Gjellerup sogn, den 17. Juni 1828

P. Rasmussen

Som Aftægt skal Jens Christensen, Lundgaard, yde Peder Rasmussen og Hustru Karen Jørgensdatter aarlig 4 Tdr. Rug, 1 Lispund Flæsk og leveres uden Afkortning ved den enes Død.

Peder Rasmussen har Ret til at grave 15 Læs Skudtørv i Gaardens Mose, Knudsmose kaldet, og han har Ret til Slet og Græsning af Gaardens Lod i Skidenkær Eng og Brokjær Fælled, og der leveres ham 3 Læs Hø af Kringelvig.

Vi Peder Rasmussen og hustru har forbeholdt os som Ejendom til fri Besiddelse og Brug vor Livstid en mig efter Skøde, læst den 17. Marts 1821 tilhørende Stykke Hede, Vesterhede kaldet, Hartkorn 2 Fjdk. 2 21/32 Alb. udstykket fra Østergaard, Birk med paastaaende Bygninger og tilliggende Jorder. Alt Kørearbejde til Ejendommen besørger Køberen, men Gangarbejde er ham uvedkommende. Vedligeholdelsen af Husene ved Aftægtsejendommen paahviler Gaardens Ejer.

Der ydes aarlig af Gaardens Ejer til Peder Rasmussen 6 Potter Brændevin, 2 Potter til hver Højtid. Køberen og senere Ejere forpligtes til at besørge den længstlevendes Jordefærd paa sømmelig Maade efter Egnens Skik og Brug.

Peder Rasmussens Søn Niels (Pedersen - halvbror til Margrethe), der nu er 24 Aar og i Perioder er sindsyg, og for Tiden opholder sig hos Køberen, hans Svoger, forpligtes Køberen til, hvis hans Svaghed tiltager, og han ikke kan forsørge sig selv, paa passende fornuftig Maade at forsyne med anstændige Klæder og Underhold, saalænge han lever, imod at Gaardens Ejer kan afbenytte ham til Arbejde efter hans Kræfter og mod derfor i sin Tid at erholde hans Arvepart 80 Rdlr. Sølv, som indestaar i Gaarden, samt hæve Renterne heraf aarlig, saalænge Niels Pedersen paa nævnte Maade nyder Klæder og Underhold i Gaarden hos Køberen, der ogsaa i saa Tilfælde sørger for hans sømmelige Henfart.

Efter vor Død skal vor Aftægtsejendom med Bygninger og Jorder m.m. tilhøre Køberen eller Gaardens Ejer. Værdien heraf sættes til 100 Rbd. Sølv. Aftægten indbefattet.

Køberen er pligtig at svare de kongelige Skatter af nævnte Hedeparcel og Hartkorn.

Skulde den længstlevende efterlade sig umyndige Børn af sidste Ægteskab under 18 Aar bliver disse at overtage til Forsørgelse af Gaardens Ejer til de er fyldt 18 Aar, som en Byrde paa Gaarden imod den heri bestemte Vederlag efter vores Død.

Alt hvad vi Peder Rasmussen og Hustru Karen Jørgensdatter ved den sidstes Død efterlader os af Løsøre, Udbo og Besætning vedkommer ikke Køberen, men skal tilhøre disses i Ægteskabet avlede og efterlevende Børn til Deling efter Loven.

Aftægten skal sikres næst efter 275 Rdlr. med Prioritet i Gaarden. - Saaledes indgaaet af begge.

Gjellerup den 17 juni 1828

Jens Christensen

Peder Rasmussen dør i Birk 86 år gammel.

Okkels Birk skriver i SL53 bl.a.følgende om sin tip-oldefar:

Peder Rasmussen stammer fra Fuglris i Græstrup Sogn, ca. 1 Mil vest for Brædstrup. Jeg har været der engang, medens jeg var på Bjerregaard. Ikke nogen særlig frugtbar Egn. Jeg har ikke noget særligt Indtryk derfra, men vidste jo dengang heller ikke, at en af Fædrene var fra den Egn. Hvordan han kommer til Birk og bliver gift med Kirsten Nielsdatter kan synes en Gaade, og den opklares nok aldrig. Folk rejste jo ikke ret meget omkring på den Tid. Jens Birk [Okkels Birks far] kunde godt huske ham, men vel nærmest efter Omtale, da Peder Rasmussen døde i 1851 [3 år efter Jens Birks fødsel]. Jens Birk betegnede ham, saa vidt jeg husker, som en høj noget tynd Mand, men meget religiøs anlagt.

Det var Peder Rasmussen, der kom med den Egetræskiste, der paa et hængende Haar nær var blevet Bytte for Flammerne, da Gaarden brændte, men til al Held blev den reddet. I mange Aar stod den oppe paa Loftet til ingen Nytte, indtil Jens Birk en skønne Dag kom i Tanker om, at der maatte kunne blive et Skrivebord ud af den. Han fik en Tømrer, Mads Overgaard til at løse opgaven, og Jens Birk fik det længe ønskede Skrivebord. 
RASMUSSEN, Peder (I935)
 
49 ?Rasmus Pedersen er født ca. 1730 - formentlig på Nedergård, Grædstrup sogn, Tyrsting herred.

Rasmus Pedersen af Nedergård forlover sig den 15. november 1761 med den 13 år yngre Ellen Rasmusdatter af Hovedschov. Forloverne er Jørgen Fuglriis og Mads Rasmussen i Fuglriis. Parret gifter sig den 17. marts i Grædstrup kirke. De får 8 børn.

Han bliver gårdmand på Hovedschov i Grædstrup sogn ca. 1761. Mellem 1780 og 1785 flytter familien, hvorefter han er gårdmand på Fuglris i samme sogn.

Ved folketællingen 1. juli 1787 opgives Rasmus alder til 56 år.

Ved folketællingen 1801 er han fortsat husbond på Fuglris. Hans alder opgives da til 72 år.

Aftægtsmand Rasmus Pedersen i Fuglritz dør som 80-årig i 1813. 
PEDERSEN, Rasmus (I937)
 
50 ?Ved dåben bæres Grauers af Dynnis Birck hans hustru, og fadderne var ? Pouelsen i Birck, Anders Grauersen (barnets morbror) samme sted, Jens Espersen (barnets farfar) fra Lund, Søren Jensens hustru i Lund og Troels Birck hans tjeneste pige.

Grauers bliver opkaldt efter sin morfar.Senere i livet bliver han kaldt Graves Birk.

Han bliver gift med søsteren til sin storebrors hustru, Kirsten Vollisdatter (Olufsdatter).

I 1730 bliver han gårdfæster af Meldgård i Birk. Samtidig bliver Meldgård delt, så der fremover er 2 fæstere i gården, der hver får tildelt hartkorn 5 tdr. 3 skp. 1 fjdk. 1 alb. Gården regnes herefter for 2 gårde. I den ene gård er Dynes Jørgensen fæster og i den anden Grauers Troelsen. 1751 nævnes de begge som fæstere af hver en gård med førnævnte hartkorn, og begge svarer 8 rdlr. i landgilde.

Efter at have levet som enkemand i 18 år, dør Grauers Troelsen 1784 i Birk. Ved dødsindførelsen i kirkebogen angives hans alder til 81 år. Han havde dog længe forinden afstået gården til sin datter. 
TROELSEN, Grauers (I1290)
 

      1 2 3 4 5 ... Næste»